Sagsbehandler
En sagsbehandler er ekspert inden for et bestemt område og fungerer typisk som et bindeled mellem forskellige parter, fx mellem borgere og en forvaltning eller mellem kunder og en virksomhed. Sagsbehandlerens funktion afhænger af den konkrete arbejdsplads, der både kan være offentlig og privat – og flere af kontoruddannelsens specialer giver dig kompetencer, der kan munde ud i en karriere som sagsbehandler.
Hvad laver en sagsbehandler?
Sagsbehandlerens opgaver er bestemt af den arbejdsplads, man er ansat hos; det kan både være på offentlige arbejdspladser, fx i en kommune eller i et ministerie, og i private virksomheder, fx i et forsikringsselskab eller på et advokatkontor. På offentlige arbejdspladser er sagsbehandleren ofte ansat til at varetage enkelte borgeres sager. Som sagsbehandler i eksempelvis en kommune vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne indebære vejledning om økonomisk støtte eller tilbud til udsatte børn og unge. I private virksomheder vil sagsbehandleren også beskæftige sig med mange enkeltsager og have en bred kontaktflade. Som sagsbehandler på eksempelvis et advokatkontor vil du typisk arbejde inden for et specifikt juridisk felt og håndtere det materiale, juristerne skal bruge i forbindelse med en konkret sag.
Hvad tjener en sagsbehandler?
Lønnen for en sagsbehandler kan variere meget og afhænger – udover graden af ansvar og den specifikke stillings indhold – bl.a. af medarbejderens kvalifikationer, uddannelsesbaggrund, dygtighed, indsats, jobfleksibilitet og eventuel aftale om funktionærløn. Derudover spiller erfaring og virksomheden i sig selv naturligvis en rolle. Derfor er det svært at sige, hvad lønnen typisk er – den kan ligge i et spænd mellem 27.000 og 40.000 kr. pr. måned. Lønnen aftales altid direkte mellem virksomhed og medarbejder.
Hvordan bliver jeg sagsbehandler?
Der er flere veje til en karriere som sagsbehandler, og kontoruddannelsen er én af dem. Tre af kontoruddannelsens specialer – administration, offentlig administration og advokatsekretær – åbner døre til mange stillinger som sagsbehandler.
Adgangskrav og varighed
Du kan begynde på kontoruddannelsens grundforløb, når du har bestået folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende. Dit karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. eller 10. klasse skal være mindst 2,0, og du skal være vurderet uddannelsesparat. Derefter skal du indsende din studievalgsportfolio og ansøgning på optagelse.dk. Starter du på kontoruddannelsen lige efter folkeskolen, tager du en EUX, dvs. en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen. Det tager i alt fire år, og som udlært kontorassistent kan du starte i en stilling som sagsbehandler. Har du allerede gennemført en gymnasial uddannelse, kan du starte direkte på hovedforløbet på kontoruddannelsen. Du er udlært efter to år og kan derefter starte i en stilling som sagsbehandler.
Hvad gør jeg herfra?
Uanset om du kommer fra folkeskolen eller gymnasiet, skal du vælge et speciale og på sigt finde en virksomhed, som du kan være elev hos. Se mere om din vej til og gennem kontoruddannelsen under "Find din vej", og vælg "Ledige elevstillinger", hvis du vil se, hvilke virksomheder der søger kontorelever netop nu – det kan måske gøre dig klogere på de karriereveje, du kan gå.