Sekretær
En sekretær arbejder som regel for en enkeltperson – fx for en advokat, en direktør, en leder – eller for en afdeling på en arbejdsplads og løser lang række opgaver, der sikrer, at den daglige drift kører på skinner. På mange arbejdspladser vil sekretærfunktionen have en nyere jobtitel, fx ’office manager’, ’PA’ eller ’koordinator’. Uanset titlen vil du være kontorets koordinerende tusindkunstner – og det er en af mange karriereveje, du kan gå som udlært kontorassistent med speciale i administration, offentlig administration eller advokatsekretær.
Hvad laver en sekretær?
Sekretærens konkrete arbejdsopgaver afhænger af den arbejdsplads, man er ansat hos; det kan både være på offentlige arbejdspladser, fx på en skole eller i en kommune, og i private virksomheder, fx på et advokatkontor.
På offentlige arbejdspladser er sekretæren ofte ansat til at håndtere henvendelser pr. mail og telefon og er derfor i kontakt med mange mennesker i løbet af en dag. Som sekretær på fx en skole er man med til at sikre, at elever, lærere og forældre får den information, de søger, og følger de enkelte sager til dørs.
I private virksomheder er sekretæren også ansvarlig for en række enkeltsager og har en bred kontaktflade. En sekretær på et advokatkontor vil fx ofte beskæftige sig med et afgrænset, juridisk område og hjælper juristerne med at indhente alt det materiale, de skal bruge til en konkret sag.
Sekretæren har flere fællesnævnere med andre typer stillinger, som kontoruddannelsen også giver adgang til – du kan fx læse mere om lignende opgaver og fagområder på vores side om sagsbehandler.
Hvad tjener en sekretær?
En nyuddannet sekretær vil typisk få en startløn i omegnen af 23.000-26.000 kr. pr. måned. Efter 4 år er lønnen typisk på omkring 34.000 kr. pr. måned. Lønnen aftales altid direkte mellem arbejdsplads og medarbejder.
Lønnen for en sekretær varierer og afhænger – udover graden af ansvar og den specifikke stillings indhold – bl.a. af medarbejderens kvalifikationer, uddannelsesbaggrund, dygtighed, indsats, jobfleksibilitet og eventuel aftale om funktionærløn. Derudover spiller erfaring og virksomheden i sig selv selvfølgelig en rolle.
Hvordan bliver jeg sekretær?
Der er flere uddannelser, der kan føre dig til en sekretærstilling, og kontoruddannelsen er én af dem. Tre af kontoruddannelsens specialer – administration, offentlig administration og advokatsekretær – åbner døre til mange stillinger som sekretær.
Adgangskrav og varighed
Du kan begynde på kontoruddannelsens grundforløb, når du har bestået folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende. Dit karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. eller 10. klasse skal være mindst 2,0, og du skal være vurderet uddannelsesparat. Derefter skal du indsende din studievalgsportfolio og ansøgning på optagelse.dk. Starter du på kontoruddannelsen lige efter folkeskolen, tager du en EUX, dvs. en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen. Det tager i alt fire år, og som udlært kontorassistent kan du starte i en stilling som sekretær. Har du allerede gennemført en gymnasial uddannelse, kan starte direkte på hovedforløbet på kontoruddannelsen. Du er udlært efter to år og kan derefter starte i en stilling som sekretær.
Hvad gør jeg herfra?
Uanset om du kommer fra folkeskolen eller gymnasiet, skal du vælge et speciale og på sigt finde en virksomhed, som du kan være elev hos. Se mere om din vej til og gennem kontoruddannelsen under "Find din vej", og vælg "Ledige elevstillinger", hvis du vil se, hvilke virksomheder der søger kontorelever netop nu – det kan måske gøre dig klogere på de karriereveje, du kan gå.